Tilstandsrapport for ejerlejligheder
Det fremgår af "bekendtgørelse om Huseftersynsordningen" , at der ved ejerlejligheder skal udfærdiges 2 tilstandsrapporter - en for selve ejerlejligheden og en for fællesdelen.
Hvis ejerlejligheden er et rækkehus, og hvis der ikke er bygninger eller bygningsdele med fælles vedligeholdelsespligt, kan man dog fortsat nøjes med 1 rapport.
Retsvirkningen er den samme som ved andre ejendomme. Sælger kan frigøre sig for sit ellers 20-årige mangelansvar ved at lade rapporterne udfærdige og ved at fremlægge et tilbud på en ejerskifteforsikring.